Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Mere om fag og fagredaktører på EMU

 

Om fag og redaktører mv.

Centre for undervisningsmidler (CFU) har ansat 30 fagredaktører til at udvikle fagsiderne på EMU.
Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samspil med de faglige foreninger og Ministeriet for Børn og Undervisning.

Om

Formål, baggrund og styregruppe

Formålet med gymnasiefagenes hjemmeside er at skabe et forum for alle lærer ved de gymnasiale uddannelser, i første omgange STX og HF, samt at give en referenceramme, hvor man kan blive inspireret til undervisningen, få overblik over hvad den faglige forening arbejder med, hvad der aktuelt sker i forhold til reformen og meget andet.

Baggrund:Centre for Undervisningsmidler har ansat ca. 30 fagredaktører til at udvikle fagsiderne på EMU. Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samspil med de faglige foreninger og Ministeriet for Børn og Undervisning. Til at planlægge og styre udviklingen er nedsat en styregruppe.

Centre for Undervisningsmidler driver udviklingen af fagsiderne efter aftale med GL og Ministeriet for Børn og Undervisning.

Centre for Undervisningsmidler betragter arbejdet med gymnasiefagenes hjemmeside som værende vigtig og væsentligt og er gået ind i arbejdet i forhold til sin centrale strategiske profil om at støtte skolerne i forhold til undervisningen mv. inden for de gymnasiale uddannelser (i første omgang STX og HF). Centre for Undervisningsmidler investerer hvert år over 1 million kroner i udviklngen og vedligeholdelsen af siderne.

I arbejdes med de enkelte fagsider inddrages udover fagredaktørerne også direkte Centre for Undervisningsmidlers egne gymnasiekonsulenter, som løbende leverer bidrag direkte til de relevante fagredaktører. Konsulenterne anvender fagsiderne som referenceramme i forhold til konsulentopgaver over for skolerne og benytter også disse, som nytte opslagsværktøjer.

Styregruppen: Til at varetage arbejdet med fagsiderne er der nedsat en styregruppe, hvis opgave det er styre økonomien, tilse at udviklingen på fagsiderne sker i overrensstemmelse med hvad styregruppen beslutter, ansætte redaktører og træffe beslutninger i forhold til mål og delmål for arbejdet hos redaktørerne, planlægge relevante konferencer og efteruddannelse af redaktører. Styregruppen fastlægger struktur for fagsiderne og afgør sager i forhold til redaktørerne af principiel karakter.

Styregruppen kan løbende beslutte at tilføre nye opgaver og undersøge muligheder for finansiering heraf.

Via styregruppen har man valgt at prioritere reformen højt med særlig mange relevante sider inden for dette område. Det er vort håb at den enkelte lærer vil kunne bruge siderne som et nyttigt redskab i den daglige undervisning.

 

Styregruppen består af:

Centerleder Per Due (Center for Undervisningsmidler - Afdeling Storkøbenhavn - UCC, styregruppeformand)

Centre for Undervisningsmidler - afdeling Storkøbenhavn Christine Lehn-Schiøler (Sekretær)

Fagkonsulent Henning Agesen (UVM)

Koordinator for EMUs gymnasieområde Henrik Borck Larsen (UNI•C)

Therese Holter (GL)

XX (CFU Vejle)

Redaktør for fagsiden naturgeografi/geografi Laust Wium Olesen (udpeget af redaktørerne)

Anne-Marie Østergaard (CFU Århus området, kvalitetsansvarlig)

Ansættelse af redaktører og samarbejde med UNI•C

CFU har ansvaret for indholdet på fagsiderne, herunder at rettigheder og copyright overholdes. CFU ansætter og indgår aftaler med redaktørerne. CFU har ansvaret for den indholdsmæssige koordinering af og sparring med redaktørerne.

UNI•C og Centre for Undervisningsmidler har indgået aftale om at integrere fagsiderne på EMU, og UNI•C har ansvaret for den tekniske platform, herunder det fælles redaktørværktøj.

Udgifter til kurser, support, værktøjer mv. finansieres af UNI•C og udgør ca. 1. million om året.